Normann Copenhagen uden filter - Stepptwo af Tom Stepp
Nogle kalder det en dårlig vane? Normann Copenhagen præsenterer askebægeret Stepptwo der handler om designet og ikke om vaner. Vi kunne godt fortælle historien om at Tom Stepp har designet askebægeret der lukker for røgen og minimerer lugtgener, men det vil vi ikke. Vi vil i stedet fortælle historien om, at Tom Stepp oprindeligt har designet askebægeret til sig selv for, at gøre sin egen hverdag smukkere. Det er sådan vi ser det.
Med lanceringen af vores askebæger, giver vi det videre til alle der har brug for et stilfuldt askebæger. Det handler om design - ikke de dårlige undskyldninger.
Tom Stepp fortæller: "Min indgangsvinkel er at designe ting som jeg selv har lyst til at bruge, og som er med til at gøre hverdagen smukkere. Et askebæger er et redskab de fleste har brug for… også selvom man ikke er ryger. Det askebæger jeg har designet er lukket og smukt at se på og ikke kun til brug på festbordet eller til middagsselskabet, men er til brug i hverdagen."
Stepptwo er lavet til brug i hverdagen. Det har et maskulint ydre og er lavet til dem der elsker design uanset hvad. Det er funktionalitet og design forenet i et og samme produkt, og det gør det til et redskab med positive egenskaber.
Normann Copenhagen uden filter… også på en hverdag.
Størrelse: Diameter 10,4 cm
Materiale: Aluminium
Farve: Sort
Design: Tom Stepp
Design: Tom Stepp for
Normann Copenhagen