Menus gummivase har vundet designpriser og vakt begejstring i interiør- og designbutikker verden over – og den er da også noget helt for sig selv.
I visse sammenhænge er den forbløffende stilfuld – i sort, rød og brun ser materialet selv på nært hold ud som skrøbelig keramik. Men i pangfarverne lime og pink er ingen i tvivl om, at der her er tale om et funky produkt i et unikt materiale – skarpt design for den, der ønsker noget helt anderledes og moderne, eller måske blot en rigtig praktisk vase til hjemmet med små børn.
Den bløde gummivase er på alle måder lige til at blive i godt humør af. Selv om den skulle ryge en tur på gulvet, går den ikke i stykker – og den ser skøn ud, både med og uden blomster, hvad enten man vælger en enkelt vase i yndlingsfarven eller stiller flere forskellige sammen i et farvesprudlende tableau.
Det bløde materiale gør det muligt at folde vasen, så den passer til buketten. Har man bare en enkelt gren, kan man lade vasen stå med strakt hals. Hvis buketten er lille og tæt, står den bedre i vasen, når halsen foldes ned.
Den funky gummivase måler 20 cm i højden og 17 cm i diameter og er designet af Henriette Melchiorsen for Menu.
Design: Henriette Melchiorsen for
Menu