FLight er formet i overbevisende harmoni med det lys der spreder sig fra dem. Lysskulpturer kalder kunstneren dem, fordi deres form er bestemt af, hvad der skal til for at få de bedste egenskaber frem i lyset.
Det er med FLight lamperne lykkedes at give lyset en form, som på mange måder er ideel. Selv om lampen hindrer at pærens skarpe lys blænder, så åbner lampens flige sig på en måde så lyset kan slippe fri af materialet. Lyset synes at flyde ned over bladene og gennemtrænger flader, mens det reflekteres i andre. Lamperne giver et smukt lys til omgivelserne, men samtidig giver FLight lamperne lyset selv mulighed for at vise sig fra sine bedste sider. Derfor en lysskulptur.
FLight lamperne er fremstillet af hvid lampefolie (PVC), som er stærkt og nemt at rengøre med en støvkost eller under bruseren. Den helt nyudviklede samle- og låsemetode gør samlingen til en bagatel, og med det begrænsede antal dele er lampen klar til ophængning "inden kaffen bliver kold" som kunstneren selv udtrykker det.
FLight 35 lampen leveres komplet med en fatning som er beregnet til en E27 på max. 60W. Selve lampeskærmen kan dog tåle op til 100W. Det anbefales at benytte soft-white pærer.
Alle eksemplarer er signeret af designeren Bjarne Urhammer selv. Hver lampe er således et originalt værk af kunstneren. FLight produceres i Danmark og leveres i en flot gaveæske.
FLight 35 består af 35 blade og måler diameter 53 cm, højde 28 cm.
Design: Bjarne Urhammer for
Novoform