Disse to simple redskaber har til hensigt at gøre den daglige rengøring mindre triviel og mere fornøjelig.
Ting er hvad de er - hverken mere eller mindre!
Produktets historieI sit værksted blev Ole Jensen irriteret over alt det støv og ler som konstant lå over det hele. Han bukkede sig ned for at feje gulvet, ved med den ene hånd at feje støvet op på en bukket avis, som han holdte i den anden hånd. En simpel og ligefrem bevægelse som, sammen med avisen, skabte den grundlæggende ide til en ny slags fejebakke - en bakke som, i dogmefilmenes ånd, kunne kaldes en håndholdt støvbakke. Fejebakken er i al sin enkelthed konstrueret af et stykke fladt plastik med en fordybning skabt af en simpel slids. Bakken har også et hul som børsten kan stikkes igennem, så hele sættet kan hænges op på væggen.
Børsten er lavet af specialfremstillet træ og kinesiske svinebørstehår, der er bukket rundt om en lille stav og limet ind i en kile i træskaftet. På normale børster er hårene ført gennem træet, men den her anvendte gamle teknik giver en ekstremt holdbar børste og understreger det generelle designudtryk. Når børsten er færdiglavet har den passeret gennem ikke mindre end 8 par kvindehænder og er indbegrebet af traditionelt håndværk kombineret med industriel produktion.
Materiale: Fejebakke: Polypropylene / Børste: Bøgetræ med naturbørstehår
Farve: Lysegrå
Mål: 24 x 31 cm
Design: Ole Jensen
Læs også vores
artikel om Ole Jensen.

Fejebakkesættet er blev tildelt Formlandprisen.