Den er handy og til at finde når du skal bruge den - Normann Copenhagen præsenterer Butterfly designet af Marianne Britt Jørgensen og Rikke Hagen.
Det er værktøj og design forenet i et og samme produkt. Normann Copenhagen lancerer den brugervenlige Butterfly dåseåbner, designet af Marianne Britt Jørgensen og Rikke Hagen. En dåseåbner er et køkkenværktøj som de fleste bruger, og gennem tiden har der været få ændringer på den klassiske form. Et stykke bukket metal, har i årtier fungeret som en dåseåbner i mange husholdninger verden over. Dette stykke metal er nu kommet i en ny designfortolkning, og med lanceringen af Butterfly sættes en ny standard.
Rikke Hagen fortæller: "En dåseåbner er et stykke værktøj som vi alle bruger i vores køkkenliv, og som vi aldrig kan finde når vi skal bruge den. Nu har den fået en form og en farve der gør at den ikke længere går i et med knive, gafler og skeer. Tanken bag dåseåbnerens grebsfunktion er en vingemøtrik. Den er lavet med et multigreb, fordi vi tager forskelligt på en dåseåbner. Vores dåseåbner har en genkendelighed i kraft af sit "butterfly" design, men ideen kommer fra et værktøj."
Butterfly er handy, grebet ergonomisk og farven gør den let at finde i skuffen. Den fås i 8 forskellige farver, og kan gå i opvaskemaskinen. Butterfly er værktøjet til os der elsker godt design.
Læs også vores
artikel om Rikke Hagen.