Profil Karim Rashid er halvt egyptisk og halvt engelsk. Han blev født i Cairo, voksede op i Canada og arbejder nu i New York. Karim designer for en imponerende række af internationale kunder, fra Umbra til Prada og Miyake til Method. Karim Rashid ændrer radikalt æstetikken indenfor produktdesign og selve forbrugerkulturens væsen.
Inspiration “Jeg ønsker at gentænke det banale, at foreslå nye produkter til nye adfærdsmønstre på forskelligartede markeder. Jeg hader ordet "smag". Jeg tror på, at design har en stor konsekvens i vores dagligdag. Jeg skaber en mangfoldighed af ting, både materielle og immaterielle. Disse ting kan være med til at forme vores liv”.
Metode “Jeg opfatter mit arbejde som et studie af muligheder og alternativer. Jeg er de "ægte problemers kunstner". Livet er i dagligdagen en mægling mellem industri og forbruger, mellem selvudfoldelse og begær, mellem produktionsmetoder og menneskelig social interaktion.
Produkter og møbler skal tale til vores følelsesmæssige ballast og således stimulere vores fantasi og oplevelsen af produkter. Industrielt design er en kreativ handling, en politisk handling og en fysisk handling. En socialt interaktiv og ansvarlig process som er større end den fysiske form i sig selv og har et resultat som er manifesteret i æstetikken. Jeg tror, at det vigtigste element er at jeg søger at designe produkter som giver en følelse af velvære og som har et strejf af innovation og originalitet.”
Vision “Jeg interesserer mig for demokratiseringen af design; I at få almenheden til at opholde sig i nuet, i stedet for i fortiden. Jeg prøver at gøre op med såvel klasseinddeling og elitisme som massetænkning og konventionelle metoder - at udrydde både det højkulturelle og det lavkulturelle som begreber. Jeg ser én samlet verden, uden racebetingede og økonomisk betingede uligheder. Forskellighed, variation, mangfoldighed og forandring er en del af alle tings tilblivelse. Design påvirker vores personlige og erhvervsmæssige livsforhold og har stor betydning for kulturen og for vores flygtige samfunds hukommelse”.
Profil
